Jacob Libach Nielsen
Telefon:+45 29 49 07 91
Mail: jacob@libach.dk
Introduktion
Mit navn er Jacob Libach Nielsen, jeg er 51 år, gift og bosat på en skovejendom vest for Viborg. Jeg har tilbragt mere end 20 år i lederroller i danske industrivirksomheder — fra mellemleder til direktør og CEO.
Min drivkraft er at udvikle organisationer gennem mennesker, kultur og klare, fælles mål. Jeg motiveres af at skabe værdi for alle interessenter i en virksomhed – kunderne, medarbejderne og ejerne. en arbejdsplads, hvor både trivsel og resultater går hånd i hånd.
Hvad bringer jeg til en virksomhed?
Jeg drives af at skabe resultater på en måde, der gavner både kunder, medarbejdere og dermed ejerne. Jeg arbejder med en klar sammenhæng mellem strategi og hverdag, mellem kundernes behov og organisationens kapacitet og skaber hurtigt fokus i organisationen:
- Hvor kommer værdien fra?
- Hvad er vigtigst lige nu?
- Hvordan omsætter vi det til stabil vækst?
Profilvideo
Klik og se hvem jeg er…
Min tilgang til ledelse
Med udgangspunkt i ejernes ønsker og mål for virksomheden, begynder jeg altid med at forstå kulturen, relationerne og strukturerne i organisationen. Jeg lægger stor vægt på at komme tæt på markedet. For mig handler forretning om at forstå kundernes behov og forventninger – ikke kun på et excelark, men i den virkelige verden, hvor relationerne skabes ansigt til ansigt.
Jeg prioriterer kundebesøg højt, både for at fastholde relationerne og for at udfordre os selv. Når kundernes stemme integreres i virksomhedens strategi, bliver retningen tydelig for både medarbejdere og ledelse. Jeg søger tidligt indsigt i, hvad der driver kunderne, og hvordan de oplever virksomheden.
En kombination af menneskelig forståelse og strategisk nysgerrighed er en central del af min ledelsesstil. Jeg er udadvendt, relationsstærk og oprigtigt interesseret i dem, jeg arbejder sammen med. Jeg tror på, at en leder skal være synlig, tilgængelig og tydelig — både i dagligdagen og i de store beslutninger.
Grøn omstilling og bæredygtig forretningsudvikling
Jeg har solid erfaring med at lede og vedligeholde eksisterende ISO-certificeringer inden for både miljø og kvalitet og har samtidig stået i spidsen for implementeringen af ISO 14001. Det betyder, at jeg er vant til at sikre en høj standard i hele processen, så virksomheden står stærkt ved eksterne audits og kan dokumentere sit arbejde på et overbevisende niveau.
For mig hænger grøn omstilling tæt sammen med forretningsudvikling. Jeg arbejder ud fra en klar overbevisning om, at bæredygtige løsninger ikke kun styrker miljøprofilen, men også kan skabe værdi, effektivitet og konkurrencekraft. Denne kobling bruger jeg aktivt til at udvikle processer, der både styrker organisationens grønne aftryk og dens strategiske retning.
Arbejdsglæde og kultur
Gode resultater skabes af mennesker, der trives. Derfor arbejder jeg aktivt med kultur, samarbejde og humor i hverdagen. Jeg ønsker at skabe et miljø, hvor vi kan grine sammen, udfordre hinanden og være stolte af tingene – både når vi lykkes og når vi lærer.
Mine rødder og faglige fundament
Jeg er uddannet elektromekaniker og maskinmester og har bygget min karriere på en kombination af teknisk forståelse og kommercielt fokus. Den tekniske baggrund gør, at jeg hurtigt kan forstå komplekse produkter, processer og værdikæder — en stor styrke i roller, hvor strategi, produktion, salg og international udvikling går hånd i hånd.
Min baggrund, kompetencer og resultater uddybes i mit CV, det kan du få tilsendt ved at klikke her.
Personlige kompetencer/ værdier
- Sympatisk
- Ansvarsgivende
- Motiverende
- Resultatorienteret
- Humoristisk
- Involverende
- Tillidsfuld
- Analytisk
FAGLIGE KOMPETENCER
- Værdibaseret ledelse – lokal- og distanceledelse
- Ledelse af salgsorganisationer – nationalt/internationalt
- C-level ledelse (SMV)
- M&A
- Coaching
- Strategisk udvikling
- Projektledelse
- Produktudvikling
- Kundeservice og eftermarked